Kunst eller håndværk? Hvad er egentlig hvad? Billedskæreruddannelsen: Hvor og hvordan?

Hvad er egentlig hvad? Billedskæreruddannelsen: Hvor og hvordan?

Der eksisterer ingen uddannelse for billedskærere i Danmark i dag. Derfor har jeg gået en anden vej end de fleste. Jeg har vandret fra værksted til værksted, her hjemme og i udlandet, for at arbejde som frivillig arbejdskraft mod at lære håndværket.

Jeg startede på Bali da miljøet her hjemme var for svært at komme ind i uden praktisk erfaring.

Det var et tilfælde det blev Bali. Jeg var kommet i kontakt med en kunstner, ved navn Hans Krull, der havde relationer på Bali. Efter flere måneders skriverier frem og tilbage fik jeg en aftale i stand med Master Carver I Mada Ada. Jeg skulle nu studere 6 måneder på hans værksted. Det var på alle måder en stor udfordring: Det at leve i et af de mest korrupte lande i verden, uden demokrati, i noget der minder om feudalisme, skabte, må jeg sige, en del forhindringer og vanskeligheder.

På værkstedet arbejdede vi 6 dage om ugen, 8-10 timer dagligt. Arbejdet foregik siddende, i skrædder stilling med emnet liggende på lår og ben. Jeg skar med et sæt af det lokale værktøj og fik på de 6 måneder skåret en såkaldt Garuda figur jeg kunne tage med mig hjem. Med den i hånden traskede jeg, brun og nyligt hjemvendt, ud til en billedskærer som jeg tidligere havde kontaktet uden resultat. Denne gang var der bid og jeg blev i godt 2 år ved Jacob Nielsen.

Af forskellige årsager rejste jeg til New Zealand for at studere Maori billedskæring. Jeg var ved et tilfælde løbet ind i en billedskærer fra New Zealand og det var ham jeg skulle ned at besøge. Det blev noget af det bedste jeg har oplevet i mit liv. Skønt jeg var ved at blive der i mere end de planlagte 6 måneder, kom jeg dog hjem for at færdiggøre mit projekt. Nemlig det at få svende brev som billedskærer. Min plan var at gå til svendeprøve i et af de andre nordiske lande. Jeg manglede dog stadigvæk lidt erfaring og i min søgen efter denne, lykkedes det at indlede et samarbejde med Nordisk Center til bevarelse af Håndværk i Raadvad. Jeg havde stor glæde af de ca. 2 _ års samarbejde, hvor jeg fik mulighed for at slutte cirklen. I denne periode fik jeg ro til at vandre rundt på forskellige værksteder med henblik på at skrabe den sidste viden sammen, så jeg kunne gå til svende prøve.

Jeg gik til svendeprøve som selvstuderende, i Sverige, på Håndværkscentrum i Tibro og bestod med sølvmedalje i 2002.

I de 5-6 år mit uddannelsesforløb har varet har jeg selv stået for planlægning, skriftligt arbejde, kontakt til myndigheder og at skaffe praktik, teori og økonomi. Kombinationen af selv at tage hånd om såvel de formelle som de organisatoriske elementer der hører til enhver uddannelse, og som andre normalt planlægger for én, har givet mig et indblik i hvordan mennesker og systemer kan fungere i relation til deres politiske og ideologiske motiver og idealer. Dette mener jeg har bidraget til, at jeg i mit virke som selvstændig har fået et ekstra kort på hånden. Desuden har jeg lært ikke at give op og affinde mig med frasen ”det kan man ikke”; hvis man vil noget har jeg fundet ud af at der næsten altid er en vej igennem. Men det er op til én selv at arbejde for det.