˚ Trædrejer
Sjov opstilling til fræsning af ottekantede hæfter til billedskærerjern.
Noget om trædrejning
Jeg har de sidste 20 år trædrejet alt mellem himmel og jord. Jeg har drejet bordben, skåle, håndtag, fade, kontakter, lampeunderlag, hamre, mæglere, balustre, låg, propper, dippedutter og knapper, rosetter, forme til glaspustere, prototyper, stolesæder, skamler, del til en rok, et skakspil og alt muligt andet.
Jeg har også drejet ting i andre materialer som plastik, elfenben, hvalrostand.
Det meste trædrejning, jeg laver er hånddrejet, altså ikke maskindrejet, da jeg har en forkærlighed for det gamle trædrejerhåndværks måde at arbejde på.
Trædrejning er et populært fag iblandt hobby-folk. Der er ikke så mange professionelle der trædrejer i hånden længere, da det kan være svært at konkurrere på prisen, men det håndrejede har som regel en højere kvalitet, bedre finish og større variation i formsproget, der gør det mere interessant. Dette ses ofte på gamle ting som f.eks. Kay Bojesens drejede trælegetøj, hvor især aberne kan være temmelig forskellige. Det ses også på Finn Juhls skåle, hvor de gamle også var håndrejede.
Alt træ kan vel drejes, så der er mange muligheder i farver, struktur og hårdhed.
Træsorterne har også forskellige egenskaber som gør det muligt at finde træ, der er særligt egnede til bestemte formål. Der er træ der tåler et hårdt slid, eller træ der har svært ved at flække, eller træ der ikke slår sig, træ der kan tåle at bøje uden at knække. Det betyder også noget, hvordan træet er skåret op og tørret, for træets egenskaber og kvalitet.
Disse ting, er ikke noget man altid tillægger så stor betydning i den industrielle produktion, hvor det er hurtighed og bundlinje der bliver lagt mest vægt på. Men når arbejdet foregår manuelt er der mere fokus på disse detaljer.
˚ Trædrejer
Sjov opstilling til fræsning af ottekantede hæfter til billedskærerjern.